Som 16-årig tabte jeg 22 kilo. Ikke fordi nogen bad mig om det, men fordi jeg indså en enkel sandhed: Ingen kommer og redder dig. Vil du ændre dit liv, må du selv tage det første skridt.
Siden har jeg viet mit liv til at hjælpe andre med at tage det skridt. Atleter, ledere og mennesker, der vil noget mere med sig selv.
Min rejse
Det første kald kom som handicaphjælper for Magnus og Jakob, der begge har cerebral parese. En dag fik Jakob et epileptisk anfald, mens jeg var alene med dem. Jeg fik ham i aflåst sideleje, ringede efter ambulancen og gav ham hans medicin. På vej hjem gik det op for mig, at jeg havde reddet et liv. Det satte spor.
Møde med Dalai Lama, Indien.
Derfra rejste jeg ud. Tre måneder i Tanzania lærte mig, at man selv må tage styringen. Jeg blev uddannet journalist og opdagede, hvor stærkt det er at lytte til andres historier. På den danske ambassade i Indien mødte jeg Dalai Lama og begyndte at meditere. I Brasilien fandt jeg mit livs kærlighed.
Et sted undervejs traf jeg beslutningen: Jeg ville være exceptionel til at udvikle andre mennesker.
Som presserådgiver under Børsen-branden.
Den beslutning førte mig ind i krisernes centrum. Som presserådgiver i Forsvaret og Københavns Politi stod jeg midt i Børsen-branden, Nordstream-lækagen og lukningen af Pusher Street. Jeg rådgav generaler og var kommunikativ projektleder på den største artilleriøvelse i Danmark i 30 år, med 13 NATO-partnere.
Commander’s Coin for særlig indsats.
For den indsats modtog jeg bl.a. Forsvarets Commander’s Coin - en personlig anerkendelse, der gives for særlig indsats. Den minder mig om, at ro og klarhed er noget, man kan træne. Også når presset er størst.
Bagefter samlede jeg trådene. Jeg blev certificeret mental coach med speciale i sportspsykologi og kom ind som mentaltræner i Ajax København. I dag arbejder jeg i begge verdener på én gang. Den, hvor fejl koster dyrt - og den, hvor mennesker vokser.
Sådan arbejder jeg
Jeg flytter mennesker for livet, ikke for en stund.
Jeg kombinerer psykologi, mentale redskaber, emotionel intelligens og personligt lederskab. Facilitering med energi og empati. Træning med hjerne og hjerte. Coaching med kant og nærvær.
Du skal mærke det i kroppen. Forstå det med hovedet. Forandre det i hverdagen.
Ved siden af arbejdet
Jeg lever det, jeg lærer fra mig.
Team Tvilling
Tre halvmaratoner med Jakob.
Sammen med Team Tvilling og Jakob, der har cerebral parese, har jeg gennemført tre halvmaratoner. Det handler om at vise, at den mentale styrke, jeg træner andre i, er noget jeg selv bruger - når benene brænder og målstregen stadig ligger langt fremme.
Ironman 70.3
1,9 km svøm. 90 km cykel. 21,1 km løb.
Et opgør med mig selv om, hvor langt hovedet kan bære kroppen, når kroppen ikke længere vil. Mållinjen ved Kronborg blev et af de tydeligste beviser på, at mental træning virker, når det virkelig gælder.
Det er let at tale om mental styrke. Sværere at stille sig selv i situationen.
I medierne
Stemme i debatten om samfund, trivsel og performance.
P1 Debat
Podcast
Vært på Mænd I Mellem.
Samtaler med mænd om det, vi sjældent taler højt om: Pres, præstation, sårbarhed og det at finde fodfæste i sig selv. Et rum til at gå tættere på.
Undervejs har vi været omkring de store temaer: Kærlighed, venskab, karriere og sundhed - og det, der ligger under overfladen af dem alle.
Blandt gæsterne: Otto Olrik, Emil Ludvigsen, Morten Lee Sørensen, Eskild Ebbesen, Jonathan Richter, Magnus Georg Jensen, Prince Henry Kwesi Asare og Uffe Elbæk.